Opskrift på grønlandsk kage
I Grønland er ressourcerne nogle gange begrænsede fordi vi er afhængige af at importere de fleste af vores varer. Dette var især en udfordring før i tiden, og det er sådan, denne grønlandske kage er blevet til på. Den er blød, lækker og smager fantastisk.
200 g smør
9 dl mælk, lun
2 kg mel
3 pakker tørgær
200 g sukker
2 æg
200 g rosiner
3 tsk groft salt
1 æg til pensling
Evt. perlesukker
1. Smelt smør og varm mælk i en gryde. Skal ikke koge.
2. Bland mel, tørgær og sukker i en stor skål. Hæld smør og mælk over i melblandingen og vend forsigtigt sammen.
3. Tilsæt æg, rosiner og salt. Ælt dejen godt godt sammen.
4. Lad dejen hvile i skålen under et klæde i ca. 20 minutter.
5. Del dejen i fire lige store stykker og form dem så de bliver aflange. Lad dem hvile under et viskestykke i 50 minutter.
6. Pensl med æg og drys med perlesukker (kan undlades).
7. Bag kagerne i 20 minutter på 200 grader. Server med smør.
Takanna (velbekomme)