Gå til hovedindhold

Selfcare Sunday: Kropspleje

Selfcare Sunday: Kropspleje
Velkommen til denne uges Selfcare Sunday, hvor vi vil dykke ned i vigtigheden af at pleje din hud i forbindelse med efterår og vinter. For selvom vi ikke længere har bare ben, er det vigtigt ikke at glemme at pleje huden på kroppen. Den har nemlig også ekstra behov for fugt og pleje i overgangen til en ny sæson.
I dette indlæg vil vi dele tips og råd, og introducere dig for vores yndlingsprodukter, som er perfekte til efteråret og vinteren. Du vil lære om vigtigheden af at matche pH-værdien i dine produkter til din huds naturlige pH og inkludere olietyper i din rutine, der passer til årstiden.
Har du overvejet pH-værdien i din hudpleje?
I vintermånederne er det afgørende at vælge produkter, der passer til din hudtype og -tilstand. Et godt udgangspunkt er at matche pH-værdien på dine produkter med din huds naturlige pH, som ligger omkring 5. Hvis du bruger produkter, der er for sure eller basiske, vil din hud bruge ressourcer på at komme tilbage i balance efterfølgende, hvilket kan føre til udtørring og irritation. Det er altså et rigtig godt sted at starte når du vælger hudpleje for at opretholde en sund hud og hudbarriere. Herunder kommer vores kropsplejefavoritter til efterår og vinter.
Selvkærlig pleje af dine hænder
Vores Sialuk Hand Wash og Inaluk Hand Cream er tiltænkt hænderne, men den kunne lige så godt have heddet Sialuk Hand & Body Wash. Den er nemlig også helt fantastisk til kroppen. Dens pH-værdi matcher hudens egen og så er den fyldt med plejende og fugtbevarende ingredienser, hvilket resulterer i en virkelig skånsom sæbe med en rig konsistens, der føles helt fantastisk på huden. Vidste du, at den rigtige sæbe er næsten lige så vigtig, som en god creme? En sæbe med en for høj pH-værdi kan nemlig virke rigtig udtørrende på huden.
Vi må ikke glemme fødderne
Asiaq Extra-Care Balm er vores ultimative favorit i de kolde måneder. Den er et fantastisk multi-use produkt, som har nærmest uendelige formål. Vores all time yndlings måde at bruge Asiaq på, er til læber og neglebånd. Den fugter, blødgør, beskytter og reparerer. Den er også helt fantastisk til andre steder, der kan blive meget tørre, og rigtig mange kunder med psoriasis, har virkelig stor gavn af at lindre de meget tørre pletter, som psoriasis’en forårsager. Derudover er et rigtig godt tip, at bruge Asiaq på hænder og fødder om natten for intens pleje og fugt.
Ingen kløe eller irritation under armene med Pilutaq
Måske vil nogen finde det overraskende, at vi har en deodorant med i denne uges Selfcare Sunday om kropspleje. Men hvis du oplever udtørring, kløe og irritation under armene, kan det være en god idé at se på hvad der er af ingredienser i din deodorant. Vi har valgt, at vores Pilutaq Deodorant først og fremmest skal gøre det, som man forventer af en deodorant. Nemlig at modvirke svedlugt. Men vi har derudover valgt at tilsætte masser af pleje fra Aloe Vera og Grønlandsk Post, og så har vi undladt at tilsætte Alkohol denat, som kan virke udtørrende og irriterende på huden.
Få en gratis Pilutaq Deodorant
Hvis du har lyst til at teste Pilutaq Deodorant, har vi gode nyheder til dig. Du får den nemlig med på alle ordrer over 300 kr., når du bruger koden “PILUTAQDEODORANT”. Gælder i 48 timer (til og med mandag d. 16/10.
Vi opfordrer dig til at tage ekstra pleje af din krop i denne sæson og eksperimentere med vores anbefalede produkter. Del også gerne dine egne vinterplejetips i kommentarerne eller stil spørgsmål, hvis du har brug for råd til din hudplejerutine. Husk, din hud fortjener kærlig opmærksomhed hele året rundt - også når den er pakket ind i masser af tøj.

Din kurv